René Oehlenschlæger
Case
"Vi kan ikke tænke os til arbejdsglæde – vi skal handle os til den"
- René Oehlenschlæger satte arbejdsglæde i perspektiv for operationssygeplejerskerne på Hotel Koldingfjord
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Claus Christensen og bragt i operationssygeplejerskernes medlemsblad FSOP nyt i marts 2026.
Når operationssygeplejersker fra hele landet mødes til den årlige kongres, er der høje forventninger til både fagligt udbytte og fællesskab.
I år sluttede programmet med et oplæg, der satte sig uventet dybt – et energifyldt, humoristisk og engagerende foredrag af René Oehlenschlæger, der er uddannet kemiker, men i dag arbejder professionelt med oplæg og workshops om arbejdsglæde, trivsel og samarbejde.
Hans budskab var klart: Arbejdsglæde kræver handling. Og han viste, hvordan netop operationssygeplejerskers hverdag rummer alle forudsætninger for at arbejde med trivsel på et realistisk og hverdagsnært niveau.
TILLID – FUNDAMENTET I OPERATIONSSTUEN
Oehlenschlæger tog udgangspunkt i sin TEMPO-model, hvor det første element er tillid. Ikke som blød trivselssnak, men som et helt grundlæggende arbejdsredskab.
Tillid i operationsstuen handler om mere end at have det rart sammen – det handler om, at teamet tør handle hurtigt, kommunikere tydeligt og reagere ærligt, også når noget er svært. René formulerede det skarpt: “Det første element her, det er tillid… uden det der kan vi ingenting.”
Ifølge ham holder manglende tillid medarbejdere tilbage – både fagligt og menneskeligt. Omvendt åbner tillid for nysgerrighed, læring, reelle samarbejder og den tryghed, der skal til for at kunne agere sikkert, når presset er størst.
NÅR ENGAGEMENT SKABER GNISTER – PÅ DEN GODE MÅDE
Oehlenschlæger understregede, at konflikter ikke nødvendigvis er et symptom på dårlig kultur. Tværtimod er engagement ofte det, der får gnisterne til at flyve: “Der kommer ikke ballade uden at der er høj ansvarlighed og engagement.”
I operationsstuen – hvor faglighed, tempo og ansvar altid er højt – er det derfor helt naturligt, at holdninger kan støde sammen. Det afgørende er, om teamet har tillid nok til at tage samtalen, før små irritationer vokser sig til større problemer.
IS, VAND ELLER GAS? EN KEMIKERS BLIK PÅ ARBEJDSGLÆDE
Her kom hans baggrund som kemiker tydeligt i spil. Med et billede, der fik mange til at nikke genkendende, beskrev Oehlenschlæger arbejdsglæde som vand i tre forskellige tilstande: is, væske og gas.
Is symboliserer en fastfrossen kultur uden bevægelse. Vand står for fleksibilitet og flow. Gas for energi, bobler og fremdrift. “Gas er der hvor der er mest energi, hvor det bobler.”
Han mindede deltagerne om, at tilstanden kan ændres: “Du ved jo godt, hvad du skal gøre for at ændre tilstand… det er ikke altid man kan gøre det selv, for nogle gange er det også de andre.”
PAUSEKULTUREN: EN OVERSET DEL AF PATIENTSIKKERHEDEN
Når operationssygeplejersker taler om arbejdsmiljø, handler det ofte om udstyr, bemanding, teknologi og strukturer. Men Oehlenschlæger gik lige til kernen af noget, mange glemmer i en travl hverdag: pauserne.
“Pause er at sørge for at restituere… Hvis din pause er, at du lige tjekker Aula og skriver til en ven – det er ikke en pause.”
Han beskrev mikro-, mini- og makropauser og forklarede, hvorfor alle tre er essentielle – ikke som luksus, men som et fagligt behov i en funktion, hvor kognition, præcision og følelsesmæssig belastning er en del af jobbet. “Hvis I har været inde ved en operation, hvor det har været totalt voldsomt, så er I nødt til bagefter lige at nulstille jer igen.”
OPTIMISME – MODET TIL AT BLIVE VED, NÅR DET ER SVÆRT
Oehlenschlæger gjorde op med idéen om, at man kan tænke sig glad. Optimisme, forklarede han, handler om at handle – også når man ikke lige føler motivationen.
“Optimisme er jo ikke bare happy happy… Man kan ikke tænke sig til at få det bedre. Det er først når vi handler på det, det betyder noget.”
For operationssygeplejersker, der dagligt navigerer i alvor, uforudsigelighed og ansvar, var det en befriende og jordnær definition: Optimisme er ikke at male lyserødt, men at fastholde håb og fortsætte med at finde løsninger.
HANDLING FØR VIDEN – OG GLÆDE OVER DET, DER ALLEREDE VIRKER
Mod slutningen kom et af oplæggets mest udfordrende perspektiver: Viden alene gør ingen forskel.
“Viden i sig selv gør os faktisk i dårligt humør… Det er handling, der gør en forskel.”
Derfor bad han deltagerne starte dér, hvor det allerede går godt – og styrke det. Når man bygger videre på det velfungerende, får man langt bedre afsæt for også at ændre det, der halter. “Kunne vi ikke starte med at glæde os over det der er?”
EN AFSLUTNING, DER KUNNE MÆRKES
Oplægget sluttede med øvelser, refleksion og latter – og deltagerne gik ud af lokalet med mere end ny viden. De fik en påmindelse om, at arbejdsglæde kræver handling, fællesskab og mod til at gøre tingene lidt anderledes.
Kundeanmeldelser
